Generalforsamling
Læs om seneste generalforsamling i Billund Lærerkreds. Næste generalforsamling afholdes 12. marts 2026.
Opstillede til kredsstyrelsen 2026
Opstillet til kredsformand:
Lone Hagelskjær
Jeg genopstiller til posten som kredsformand. Jeg har været kredsformand siden august 2019. Jeg varetager ligeledes sagsbehandlingen i kredsen sammen med Annemette.
Jeg har været medlem af kredsstyrelsen siden 2010 og TR siden 2000.
Jeg arbejder på Vorbasse skole, hvor jeg har 8 lektioner om ugen ved siden af formandsjobbet.
Jeg er også FTR/fællestillidsrepræsentant.
Opstillede til kredsstyrelsen:
Annemette Høj Hansen
Jeg er lærer på Vorbasse Skole, hvor jeg har været snart seks år, jeg har været TR siden august 2025. Jeg genopstiller til kredsen, hvor jeg de seneste knap to år har været en del af kredsarbejdet. Jeg har i dag mange kasketter, hvilket bidrager med mange perspektiver og refleksioner, som er gavnlige ind i kredsarbejdet - både som lærer, mine opgaver som TR, siddende i område-MED og som sagsbehandler.
De sidste par år har jeg brugt tid på at opkvalificere mig til arbejdet som kredsstyrelsesmedlem. Jeg har taget sagsbehandleruddannelsen via DLF, politisk lederuddannelse m.m. Derudover har jeg, siden jeg trådte ind i kredsen, også været pædagogisk ansvarlig.
Jeg brænder for det fagpolitiske arbejde og glædes over at befinde mig i en organisation, hvor indflydelsesgraden er så stor og hvor vi insisterer på et godt samarbejde med politikere og ledere, og hvor vi, rent faktisk, får ting til at ske. Blandt andet gennem ’Sammen om skolen’.
Håber på at kunne fortsætte mit arbejde i kredsen og kæmpe for gode rammer for lærernes arbejdsliv på tværs af kommunen.
Bo Madsen
Jeg har været lærer i 19 år, alle år på Hejnsvig Skole, hvor jeg også har været tillidsrepræsentant i 9 år. Jeg genopstiller til kredsstyrelsen i Billund Lærerkreds, hvor jeg har været medlem de seneste 7 år – hvor jeg har haft rollen som kasserer og det seneste halve år også som næstformand.
Jeg stiller op igen, fordi jeg fortsat ønsker at bidrage til en stærk og synlig kreds, der arbejder tæt på medlemmernes hverdag og virkelighed. Gennem mit arbejde som både lærer, TR og kredsstyrelsesmedlem har jeg fået et indgående kendskab til de vilkår og udfordringer, vi møder i professionen, og jeg lægger vægt på at finde løsninger gennem dialog, samarbejde og ordentlighed.
I kredsstyrelsen har jeg blandt andet været en del af det gode samarbejde med politikere og forvaltning i Sammen om Skolen. Her er vi i fællesskab lykkedes med at få politikerne til at justere på bindingerne om fast bemanding med både lærer og pædagog i 0. og 1. klasse. For mig er det et godt eksempel på, hvordan dialog og samarbejde kan føre til løsninger, der både tager hensyn til kvaliteten i skolen og til medarbejdernes hverdag.
For mig er det vigtigt, at kredsen er et sted, hvor medlemmerne oplever at blive hørt og repræsenteret, og hvor vi står sammen om at skabe gode rammer for lærernes arbejdsliv. Jeg ønsker fortsat at bidrage med erfaring, stabilitet og et blik for både helheden og den enkelte kollega.
Hvis jeg får jeres opbakning, vil jeg fortsat arbejde for en kreds, der er nærværende, ansvarlig og tydelig i sit arbejde for medlemmerne.
Charlotte Brink Bay
Jeg har været lærer i 11 år på BillundSkolen og fra dette skoleår også TR.
Jeg stiller op til kredsen, fordi jeg gerne vil engagere mig endnu mere i vores fælles arbejde.
Som TR har jeg fået et større indblik i mine kollegers hverdag med de udfordringer og vilkår der er - på godt og på ondt. Jeg synes, min rolle som TR er spændende, fordi det giver en mulighed for at gøre en konkret forskel for mine kollegers arbejdsliv og samtidigt prøve at styrke samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.
Jeg kan se mig selv bidrage positivt i kredsstyrelsen ved at bringe mine erfaringer fra lærerlivet og TR-arbejdet i spil.
Roeland van de Walle
Jeg har været lærer i 17 år, og jeg genopstiller til kredsstyrelsen, fordi jeg ønsker et fællesskab, hvor vi bliver inddraget i de beslutninger, der påvirker vores hverdag. Vores kreds skal afspejle den mangfoldighed, vi møder foran vores klasser og i kollegafællesskabet.
Jeg oplever hver dag, hvor forskelligt vores vilkår og udfordringer kan være, både mellem skolerne og på afdelingerne på den enkelte skole. Når flere stemmer bliver hørt, finder vi bedre løsninger og står stærkere sammen. Det er sådan, jeg arbejder: lyttende, roligt og med blik for både de erfarne og dem, der endnu ikke har følt sig som en del af fællesskabet.
Hvis I fortsat giver mig jeres opbakning, vil jeg arbejde for en kreds, der tager afsæt i praksis, giver plads til nye idéer og styrker fællesskabet på tværs.
Susanne Nielsen
Jeg er lærer på Lynghedeskolen afd. Søndre på mellemtrinnet og AMR for almendelen på afd. Søndre. Jeg underviser i dansk, historie, engelsk og dansk som andetsprog.
Jeg har siddet i kredsen siden 2022. I dag er jeg Arbejdsmiljøansvarlig og kursusansvarlig.
Desuden har jeg siddet kommunens Sammen om Skolen som er et samarbejde mellem skolens parter og politikere.
Jeg er optaget af fællesskaber - formelle såvel som uformelle. Jeg tror på, at det er sammen i dialog, som de forskellige mennesker vi er, og de forskellige vilkår vi har, skaber den bedste folkeskole - for børn såvel som de professionelle voksne.
Generalforsamling Billund Lærerkreds torsdag 12. marts 2026 kl. 17
i Magion, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted
Endelig dagsorden:
1. Valg af dirigent og fastsættelse af forretningsorden.
2. Formandens beretning.
3. Indkomne forslag. Enkelte tilføjelser til vedtægterne fra Kredsstyrelsen. Kan ses i den skriftlige beretning fra 6. marts.
4. Fastsættelse af ydelser til styrelsesmedlemmer og kontorhjælp. Kredsstyrelsen 310 timer x 4. Formand 565 timer. 100 timer til kontorhjælp. 550 timer til sagsbehandling. Formandshonorar 43.000 kr. i år 2000 kr. Forslaget til frikøb af Formand er reduceret med 50 timer og til sagsbehandling med 50 timer i forhold til tidligere.
5. Regnskab for 2024 og 2025 samt budget for 2026 og overslag for 2027 og fastsættelse af kontingent (lokal kontingentstigning pr. 1/1 2026 på 3 kr. og stigning ifølge pris og lønudvikling pr. 1/1 2027 på forventeligt 7 kr.)
6. Valg af formand.
7. Valg af 4 kredsstyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.
8. Valg af 2 kritiske revisorer og 2 revisorsuppleanter.
9. Eventuelt.
Forslag til dagsorden skal foreligge skriftligt hos formanden senest 12 dage før generalforsamlingen. Endelig dagsorden på https://billund.dlf.org/
Beretning og regnskab kan ses på
https://billund.dlf.org/ fra 6. marts
Program
17.00 Ordinær generalforsamling
Efterfølgende: Spisning, hertil et glas vin, en øl eller sodavand
Bindende tilmelding til middagen senest mandag d. 2/3 2026 gennem TR.
Pensionister tilmelder sig på mail til 105@dlf.org
Med venlig hilsen Kredsstyrelsen Billund Lærerkreds
Generalforsamling for 2024
Generalforsamlingen er Billund Lærerkreds højeste myndighed.
Referat og bilag fra tidligere generalforsamling
Se materiale fra tidligere afholdelse.